Største comebacks i CS:GO-historien

Største comebacks i CS:GO-historien

SPONSORERET:

Når man ser CS:GO er der ofte rigtig tætte kampe ind imellem. Når de bedste af de bedste spiller mod hinanden, er det altid svært at svare på, hvem der kommer ud på toppen som det stærkeste mandskab. De mest populære hold har i næsten et helt årti spillet kampe, der er gået den ene og den anden vej – og så er der de kampe, hvor alt ser sort ud for ét af holdene og kampen synes lukket og slukket. Men så, ud af ingenting får det tabende hold på magisk vis kæmpe sig tilbage og får vendt kampen til deres sejr. Disse comebacks er altid spektakulære, og specielt i de store turneringer er disse comeback-kampe bemærkelsesværdige. Derfor har vi i denne artikel fundet de tre største combacks i CS:GO-historien. Der er rigtig mange kampe at vælge imellem, men specielt tre comebacks er på deres måde unikke, og noget mange fans over hele verden husker. Hvis du derfor gerne vil have et gensyn med nogle af de største comebacks i CS:GO-historien, kommer her tre kampe, hvor alting er blevet vendt på hovedet.

#3 – Cloud9 mod Team Dignitas på Mirage

Da Cloud 9 og Team Dignitas tørnede sammen i en stor turnering var der lagt op til et stort opgør. Disse to hold var på dette tidspunkt de to bedste i verden og med få runder igen, var Team Dignitas (der i dag er Astralis) foran 14-11 på de_mirage. Men Cloud9 gav ikke op, bare fordi Diginitas var på kanten af matchbold. Dignitas skulle sådan set bare vinde de sidste runder for at gå videre. Men med et af de vildeste spil nogensinde i CS:GO-historien lykkedes det Cloud9 at komme tilbage og vinde kampen til sidst. Ved stillingen 14-14 åbnede Dignitas’ dupreeh, da også runden med et tredobbelt drab, og det lignede en sejr til det danske line-up. Men den amerikanske legende Hiko ville det anderledes, og endte med at vinde runden og ultimativ mappet til amerikansk fordel. Det er stadig en af de vildeste clutch-præstationer i CS:GO’s historie til dato. 

#2 – Ninjas in Pyjamas mod Virtus Pro på Nuke

Hvis det er ét hold, der på sin storhedstid var kendt som comeback-kongerne var det Ninjas in Pyjamas. Det svenske hold dominerede de tidlige dage af professionelt CS:GO og leverede flere overbevisende comebacks. Specielt ét comeback mod det polske hold Virtus.Pro er gået ned i historien som et af de bedste comebacks. Nede med 9-0 i første halveg lignede det, at polakkerne ville tromle Ninjas in Pyjamas over, men med hiv og sving hev svenskerne sejren hjem i overtid, og vandt kampen.

#1 – Luminosity Gaming vs. Team Liquid

Der er dog ingen tvivl om, hvilken kamp i CS:GO, der i dag stadig står som det største og bedste comeback i historien. Ved en major-turnering var Luminosity Gaming nede med 15-9, og en runde fra knockout mod amerikanske Team Liquid. Runde 25 i denne kamp blev dog starten på Luminositys comeback, da brasillianeren Coldzera leverede det måske mest ikoniske klip nogensinde i Counter-Strike. Luminosity endte som bekendt med at vinde turneringen til sidst.