Nyt, gammelt eller miks

Nyt, gammelt eller miks

SPONSORERET:

Går du og overvejer at renovere, update eller bare savner et nyt look i et eller flere rum, så er der mange stilretninger at gå efter. Er du til det minimalistiske eller skal det være i urban look? Der er også de engelske blomstrede tapeter eller det pompøse med rokokomøbler, velour og frynser.

Mange stilarter er populære. Det der betyder noget er, hvad man føler sig godt tilpas med og har glæde af at være omgivet af i længere tid.

 

Inspiration

For at have en ide om, hvilken stilretning og farveskala man vil gå efter, så kan man lade sig inspirere af diverse boligmagasiner og boligwebsites. Man kan også gå et tur rundt i forretninger, der sælger møbler og inventar. Der er ofte flotte bolig udstillinger, som giver en god fornemmelse af valg af møbler, farver, pyntegenstande og forskellige måder at placere møblerne på.

Måske har du allerede et møbel, lampe eller maleri, som du vil bygge stilen op omkring.

Når du begynder at danne dig et indtryk af, hvad du kan lide, så er det en god ide at rive sider ud af bladene, printe ud fra boligsiderne eller tage fotos med mobilen. Sæt det hele op på en planche som en collage. Du kan tilføje farveprøver og stofstykker. Smid den op på væggen, kig på den, skift ud eller flyt rundt, så du ender med dit look.

 

Nyt bolig look

Uanset om det er boheme eller minimalistisk, så giver det varme og et levende look at blande nyt og gammelt. Du kan købe nye møbler og sætte det sammen med arvestykkerne såsom bedstemors gamle sybord, vaserne i keramik fra naboens kælder eller det ældre maleri med den pompøse ramme.

Hvis du ønsker at få et nyt look uden de store investeringer, så kan du være kreativ og blandt andet ombetrække den elskede sofa, male eller tapetsere en væg, pifte op med nye pudebetræk i andre farver og mønstre, sortere og omrokere pyntegenstande, give eksisterende møbler nyt liv med en gang maling i andre farver.

En tur i genbrugsbutikker eller familiens kælder er guld værd. Her kan du finde herlige møbler, lamper og andet inventar fra forskellige stilarter, lige fra arkitekttegnede møbler til designlamper, malerier og spisestel. De er ofte velbevarede på grund af god kvalitet. Ellers kan man med lidt snilde fikse dem op og du står med unikke ting til at indrette dit hjem med.

Mange stilarter og tidligere årtiers look er populære og bliver derfor delvist genskabt i nye produktioner. Detaljer, former og farver er bibeholdt og blandet med et moderniseret udtryk.

Er du for eksempel vild med retro-looket og vil have det integreret i dit nye badeværelse, så kan du med stor succes købe nye produkter såsom armaturer, toiletmøbler, håndtag, spejle med lys, pyntegenstande og brusesæt med videre, som emner af retro og oldschool.

Er du fiks på hænderne, har evnerne og tålmodighed, så du med diverse byggematerialer lave dine egne møbler. Dem kan du mikse med købte eller brugte møbler, andet inventar og gå efter en bestemt stil eller din helt egen stil.