Som du sikkert ved, kan man ikke altid regne med at finde de bedste retrofund på nettets mange online markedspladser. Nogle gange gemmer guldet sig ude i den rigtige verden – på de fysiske loppemarkeder. Måske skal du endda søge uden for Danmarks grænser for at gøre det helt store scoop.
Og der er masser af fede og spændende markeder i udlandet. I flæng kan nævnes Birkelunden Marked i Norge, Portobello Road Market i London og ikke mindst verdens største permanente loppemarkedet Puces de Saint-Ouen i Paris.
Desværre er der en pris forbundet med at nå frem til de attraktive markeder. Hvis du ikke er opmærksom, og undersøger rejsemarkedet grundigt, risikerer du, at den samlede pris for dit loppefund simpelthen bliver for høj. Derfor kommer her tre tips til at finde billige flybilletter.
1 – Bestil flybilletter på det rigtige tidspunkt
Regel nummer ét for at hapse flybilletter til den helt rigtig pris, er at booke så tidligst som muligt. Alt andet lige stiger prisen på flybilletterne, jo tættere du kommer på afrejsedagen.
Desuden gælder det i høj om at være fleksibel i forhold til afrejsetidspunktet. Det er lidt en no-brainer, men du skal naturligvis forsøge at undgå at flyve i højsæsoner som for eksempel skolernes ferier. Vær også opmærksom på at priserne på flybilletter generelt er lavere, når du flyver midt på ugen i stedet for weekender.
Som en tommelfingerregel kan du ofte booke billige flyrejser umiddelbart efter nytår og et par måneder frem. I maj, juni samt slut august og start september kan du som regel også flyve relativt billigt.
2 – Flysøgemaskiner
Det er et hestearbejde at tjekke priserne hos de enkelte flyselskaber og det kan være meget svært at bevare overblikket. Derfor kan det varmt anbefales at anvende nogle af nettets mange flysøgemaskiner, der finder flybilletter på tværs af en række flyselskaber.
De to største – og bedste – til denne opgave er momondo.dk og skyscanner.dk. De gratis services giver dig mulighed for at finde og sammenligne billige flybilletter fra flere hundrede flyselskaber på én gang. Du er med andre ord sparet for mange timers kedelig og triviel research.
Begge services har desuden rigtig gode mobile apps, som du bør downloade.
3 – Book flybilletter hos rejsebureauerne
Vær opmærksom på at de traditionelle rejsebureauer ikke kun sælger pakkerejser. Flere af dem har også sektioner på deres hjemmesider, hvor du kan nøjes med at købe flybilletten. Det kan være nogle flybilletter, som de bare skal af med, så prisen kan være rigtig fornuftig. Det kan også dreje sig om afgange med kort varsel og i de tilfælde, kan der være rigtig mange penge at spare.
Et par eksempler herunder:
- https://www.apollorejser.dk/rejser/flybilletter
- https://www.spies.dk/flybilletter
- https://www.tui.dk/tilbud/flybilletter/
Det var tre gode råd til at holde dit budget helt i bund, når det gælder booking af flybilletter.
Afslutningsvis skal det også anbefales at kigge forbi rejsetilbudsbloggen rejsespion.dk. Hjemmesiden holder overvåger nettes bedste og billigste rejser til hele verden. Således finder du gode tilbud på alt fra charterrejser og spaophold til storbyrejser og skiferie. Men RejseSpion finder af og til også nogle rigtig billige flybilletter. Kig forbi og find måske en god pris på flyrejsen til dit næste retro-marked i udlandet.