Boligmarkedet har været i rivende udvikling indenfor de sidste par år, og hvis du ikke selv allerede har skiftet bolig, kan det være du er blevet inspireret til det. Det kan også være, at I er blevet en mere i familien, og det derfor er tid til en større bolig. Eller noget helt tredje. Men uanset hvad, er der mange ting at tænke på når man køber ny ejendom, og det kan ikke altid være lige let at gennemskue. Derfor kommer der der to gode huskeregler til dig, der er på vej til at købe ny bolig.
Tjek boligen igennem
Inden du skriver under på købskontrakten på din drømmebolig, er det vigtigt, at du tjekker om alt det byggetekniske er i orden med ejendommen. Det betyder, at du ikke kun skal mærke efter om den nye bolig er det rette sted for dig og din familie, boligen skal også være i god stand så du ikke skal frem med den store pengepung igen umiddelbart efter overtagelse. Du kan for eksempel tjekke om der er skimmelsvamp på badeværelset, om taget er råddent, om der er fugt i kælderen eller andre ting som du ikke umiddelbart kan se med det blotte øje, men som kan blive dyrt for dig på den lange bane. Derfor er det en god idé at tjekke hele boligen igennem selv, også selvom der er lavet en tilstandsrapport. Få eventuelt en byggesagkyndig der er uafhængig af eksterne parter med, hvis du ikke føler dig tilpas med at gøre det selv.
Ved nøgleoverdragelse
Hvis du har været så heldig at finde din drømmebolig, og tjekket ejendommen igennem for eventuelle skader og mangler, så skal der aftales en dag til nøgleoverdragelse imellem dig og sælger. Mange mennesker tror fejlagtigt, at det er en hurtig udveksling af nøgler, men der er flere ting der er vigtige at huske. Først og fremmest skal der aflæses vand, el og varme. Derudover er det en god idé at gennemgå boligen med sælger, for at se om alt inventar er blevet fjernet, eller omvendt om det inventar der har været aftalt med i handlen, er blevet. Ofte er hårde hvidevarer som vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og opvaskemaskine med i handlen, men det er en god idé at dobbelttjekke at sælger har efterladt dem. Desuden er det vigtigt at sørge for, at alle tingene virker som de skal, hvilket er optimalt at gøre mens du står sammen med sælger. Vedkommende kan eventuelt vise dig hvordan tingene virker, så sparer du tiden med at gå og fumle med det.