Miniguide til en weekendtur til Aarhus

Miniguide til en weekendtur til Aarhus

SPONSORERET:

Det er ikke ubegrundet, at Aarhus kaldes for smilets by. Aarhus er en skøn by, og et besøg dertil vil med garanti give dig et smil på læben. Danmarks andenstørste by er nemlig fyldt med sjæl og varme og udtrykket om, at Aarhus er verdens mindste storby, passer stadig. I Aarhus får du nemlig følelsen af at gå rundt i en hip og moderne metropol samtidig med, at du færdes blandt gamle og charmerende byhuse, og der er heller aldrig overrendt af turister. Derfor bør din næste weekendtur gå til Aarhus, og vi vil hjælpe dig på vej med denne miniguide til, hvad du kan lave i byen.

Hvor skal du sove?

Når du besøger Aarhus henover en weekend, har du højst sandsynligt brug for et sted at sove. Det kan være, du er heldig at kende nogen i byen, som du kan overnatte hos, men det er alligevel nok de færreste, der har plads til et par overnattende gæster. I kan derfor overveje muligheder som hotel, airbnb eller vandrehjem. Her kan det være en god idé at vælge noget, der ligger en smule udenfor Aarhus, da I her får mere for pengene. Eksempelvis ligger det eksklusive hotel GUESTapart i Aarhus Nord, hvor du stadig kan komme ind til centrum på blot 10 minutter grundets dets fordelagtige placering i forhold til både letbane og busforbindelser.

Hvad skal du lave?

Aarhus byder på en masse spændende seværdigheder, så det kan være svært at vælge, hvad man skal prioritere at bruge sin tid på på en kort weekendtur. Her kommer vi dig til undsætning. Start den første dag med at slentre gennem det charmerende Latinerkvarter, der er spækket med hyggelige restauranter, hippe barer og caféer samt gamle og charmerende huse, så langt øjet rækker. Fortsæt over til Aros om eftermiddagen og oplev kunst i verdensklasse og en fantastisk udsigt fra Regnbuen ud over hele Aarhus. Næste dag kan I besøge Den Gamle By og afslutte hele weekenden med en lang gåtur i Marselisborg Dyrehave og forbi dronnings sommerresidens, Marselisborg Slot.

Hvor skal du spise?

Du har også nok at vælge imellem, når det kommer til spisesteder i Aarhus. Byen bugner af lækre restauranter, der spænder vidt og bredt. Du kan spise på alt lige fra billige og autentiske bistroer til Michelin-restauranter, der tilbyder gastronomi i verdensklasse. Hvis du befinder dig i Latinerkvarteret om aftenen, bør du helt sikkert svinge forbi en af de mange hyggelige bistroer på Mejlgade, som kendetegner Aarhus’ madscene. Her kan vi anbefale steder som Oli-Bistro, Sct. Oluf, Den Rustikke eller Olive. Udforsk deres respektive menuer og se, hvad der tiltaler dig mest.