Vesttyskland fik i 1949 en ny forfatning, der skulle sikre landet mod, at en magtovertagelse som Adolf Hitlers i 1933 kunne gentage sig.
Det er umuligt at forstå Tysklands nuværende forfatning uden også at kigge på landets forhistorie. Efter 2. verdenskrig og Tysklands kapitulation, blev landet opdelt i fire zoner. USA, Sovjetunionen, Storbritannien og Frankrig styrede hvert sit område.
De fire besættelsesmagter diskuterede planerne for Tysklands fremtid i Det Allierede Kontrolråd, der havde sæde i Berlin. Berlin blev derfor også opdelt i fire zoner, selvom byen lå i den sovjetiske zone.
Det blev over tid sværere og sværere for især Sovjetunionen og USA at nå til enighed, og udviklingen i zonerne gik i hver sin retning. Sovjetunionen pressede på for samfundsomvætninger, mens en demokratisk regeringsstruktur var i højsædet i de vestlige zoner.
Vestmagterne besluttede i 1948 at gå sammen om at danne en stat ud af de tre vestlige zoner. Og det fik, blandt andet, Sovjetunionen til at forlade rådet senere samme år. Hermed ophørte den fælles samtale mellem besættelsesmagterne om Tysklands fremtid endegyldigt.
De vesttyske politikere begyndte i 1948 – efter vestmagternes ordre – at udarbejde en grundlov for den nye stat. Året efter, i maj 1949, blev Vesttyskland dannet med udgangspunkt i den nye forfatning, Grundgesetz.
En ny æra begynder med den nye grundlov
Den nye grundlov skulle sikre, at historien ikke ville gentage sig. Derfor blev de demokratiske spilleregler styrket. For eksempel blev spærregrænsen sat til fem procent. Det skulle gøre det sværere for radikale partier at komme ind i den tyske rigsdag. I Danmark skal et parti have mindst to procent af stemmerne for at blive valgt til Folketinget.
Der blev også indsat en Forfatningsdomstol, der fik beføjelse til at erklære partier, der modarbejder forfatningens principper, ulovlige. Forfatningsdomstolens placering i byen Karlsruhe er også valgt for ikke at centrere al magten i den tyske hovedstad, Berlin.
Forfatningen gælder stadig i Tyskland den dag i dag, men der er dog lavet grundlovsændringer siden. Det skete for eksempel i forbindelse med Tysklands genforening.
Sådan kom Adolf Hitler til magten
Lederen af det nationalsocialistiske parti NSDAP, Adolf Hitler, kom til magten ved et demokratisk valg. Hitler lovede tyskerne den ting, de hungrede allermest efter: økonomisk sikkerhed.
Den tyske økonomi var blevet påvirket ekstremt negativt af nederlaget i 1. verdenskrig. Den tyske økonomi kom yderligere i alvorlige problemer, da den globale økonomiske krise, der især viste sig ved børskrakket på Wall Street i New York i 1929, ramte ikke bare Tysland, men hele verden. Krisen blev afgørende for, at Hitlers drømme om at blive rigskansler kunne blive en realitet.
Nazisterne afskaffer demokratiet i 1933
Da nazisterne kom til magten i 1933, lykkedes det hurtigt Adolf Hitler at afskaffe Weimarrepublikken og demokratiet, der havde fungeret siden afslutningen af 1. verdenskrig.
Er du interesseret i at læse mere om Hitlers vej til magten, har Historienet.dk en tidslinje med de vigtigste begivenheder, der ledte op til det verdensomvæltende tyske valg i 1933.