Bliver du generet af larm og støj fra trafikken, når du opholder dig i din have? Din hørelse kan vænne sig til meget, men sådan behøver det ikke at være. Du kan sagtens komme til at nyde din have i fred og ro, hvis du bygger et støjhegn.
I mange kommuner gør man i forvejen meget for at minimere trafikstøj i villakvarterer, som ligger tæt på meget trafikerede veje eller skoler og børnehaver.
Hvis du ikke er så heldig, både kan og må du heldigvis gerne selv bygge og opsætte et støjdæmpende hegn på din grund.
Kom godt i gang med at bygge et støjhegn
Du behøver ikke at være en rigtig gør det selv-type for at bygge et støjhegn. Det er nemlig relativt nemt, hvis du går til opgaven med lidt gåpåmod. Med udsigten til fred og ro i haven, skal det nok blive en succes.
Du skal faktisk ikke engang være opmærksom på specielle regler for at bygge, når du vil bygge et støjdæmpende hegn.
Der gælder samme regler, som hvis du ville bygge et almindeligt hegn. Når du opsætter dit lydhegn skal du blot være opmærksom på placeringen. Der kan for eksempel være regler for, hvor højt et støjhegn, du må sætte op, og hvor tæt på skel til din nabo, du må placere det.
Inden du går i gang med at bygge et støjdæmpende hegn, er det en god idé, at du har gjort dig nogle overvejelser omkring, hvilken type lydhegn du har brug for.
Der findes to typer støjhegn.
Der findes det reflekterende støjhegn, som reflekterer støjen tilbage. Og så findes der det lydabsorberende støjhegn, som i stedet suger støjen til sig.
Hvis du bor et sted, hvor trafikstøj generer, vil det bedste lydhegn for dig være et absorberende. Med et reflekterende støjhegn vil du blot risikere, at lyden rammer fx et stort køretøj og dermed alligevel bliver reflekteret tilbage til din have.
Bor du tæt på en skole eller børnehave, hvor der i løbet af dagen kan være meget støj, er et reflekterende støjdæmpende hegn godt nok.
Byg selv et absorberende støjhegn
Uanset om du bygger den ene eller anden type støjdæmpende hegn, er det vigtigt, at du bygger det tæt.
Du kan bygge dit støjhegn på samme måde, som hvis du ville bygge et almindeligt hegn. Læs mere om hvordan du bygger et støjhegn her. Du skal blot sørge for at bygge, så der er plads til at støjisolere med batts af stenuld.
Selvom stenuldbatts egentlig er et isoleringsmateriale, fungerer det også rigtig godt som støjsugende materiale.
Et støjhegn i din have vil kunne halvere støjen, og det vil altså hjælpe betydeligt, så du snart kan hvile ørerne og nyde din have i fred og ro.