Der er mange, der elsker at blande deres møbler, så det æstetiske udtryk passer sammen med deres personlighed. Nogle kan godt lide at have en stil, som er ren og moderne, mens andre foretrækker et mere rodet og personligt udtryk. Hvis du er en af dem, der gerne vil have lidt af begge dele, så kan det være svært at finde ud af, hvordan man kombinerer retro møbler med moderne møbler. Læs derfor med her, og få ny inspiration til dit hjem.
Invester i moderne og tidløse møbler, når det kommer til hjemmets store møbler
Når det kommer til hjemmets store møbler, er det de færreste der skifter ud hvert eller hver andet år. Dette skyldes, at de store møbler typisk er dyrere end de små, og derfor vil man gerne have dem i en god kvalitet, som kan holde i mange år. Derudover vil man også gerne have, at de store møbler skal passe ind i ens stil, og ikke være for dominerende, som nogle retromøbler kan være. Derfor kan det være en god idé at kigge hos bolighuset, der har et stort udvalg af forskellige tidsløse møbler. Det kan være en lækker sofa, der samler familien til fredagshygge, eller det kan være spisebordet, der skal kunne rumme både venner, familie og lækre måltider. Disse møbler kan efterfølgende kombineres med din retro stil.
Brug retro møbler og pyntegenstande til at give dit hjem personlighed
Den retro stil har efterhånden fundet vej til mange menneskers hjerter, og det er ikke uden grund. Retro møbler har nemlig en unik stil, som giver ethvert hjem personlighed. Hvis du som mange andre ikke ønsker, at de store møbler skal være for definerende, kan du med fordel kombinere et moderne spisebord med nogle ældre retro-stole – eller du kan kombinere den tidsløse sofa med nogle mere spraglede puder. På den måde kan du ramme netop den balance mellem de to stilarter, som du synes passer til dig.
Lav et hyggeligt læsehjørne med nogle af dine bedste retrofund
En hyggelig lænestol eller sofa er et must, når man skal indrette sig et hyggeligt læsehjørne. Det er her man kan sidde og slappe af med en god bog eller dagens avis. Det kan være en god idé at gøre et hjørne af dit hjem til et lille “retrohjørne” med alle dine bedste fund. Det kan være en fed standerlampe eller en ældre vase, der skaber prikken over i’et og gør, at retrostilen er der, men ikke fylder for meget i det store billede.
Forhåbentligt at du blevet inspireret til, hvordan du kan kombinere en moderne stil med en retro stil. Find din egen balance!